Tilgængelighedserklæring for offentlige virksomheder. Er der styr på det hos jer?
Udgivet d. 13. oktober 2021
Det er nu et år siden, at vi i Danmark mødte en deadline for udarbejdelse af tilgængelighedserklæring til de offentlige hjemmesider og mobilapplikationer vedrørende webtilgængelighed.
Vi har tidligere skrevet om Lov om tilgængelighed på offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, hvor du kan læse mere om de enkelte detaljer vedrørende deadlines og arbejdsopgaver.
Målet er at gøre offentlige hjemmesider og mobilapplikationer mere tilgængelig for personer med forskellige grader af handicap. Dette gælder f.eks. blinde, døve, ordblinde, farveblinde og motorisk handicappede, som i dag har store problemer med at navigere rundt, anvende eller tyde og forstå indholdet på hjemmesiderne og i mobilapplikationerne.
Det er dog ikke alle offentlige myndigheder, som har fået lavet en webtilgængelighedsanalyse og en tilgængelighedserklæring.
Alle offentlige myndigheder og offentligretlige organer skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring for deres websted(er) og mobilapplikationer.
Om tilgængelighedserklæring – digst.dk
Status på webtilgængelighed
Hvert kvartal offentliggører Digitaliseringsstyrelsen resultater af de gennemførte tilsyn med lov om webtilgængelighed i form af resumeer af de enkelte myndighedsrapporter.
Digitaliseringsstyrelsen er pålagt at gennemføre en række dybdegående og forenklede webtilgængelighedsanalyser og afrapportere resultaterne til EU-Kommissionen. Inden udgangen af 2021 vil der blive udført:
- 192 forenklede analyser af hjemmesider
- 20 dybdegående analyser af hjemmesider
- 4 analyser af mobilapplikationer
På siderne herunder kan du læse om de overordnede resultater og generelle tendenser, som Digitaliseringsstyrelsen har fundet i de første 91 forenklede og syv dybdegående analyser, som er gennemført i første og andet kvartal 2021:
Det svarer til, at 12 pct. af webstederne ikke overholder standarden, 68 pct. overholder standarden delvist, mens 20 pct. overholder standarden fuldt ud.
Score og overholdelsesstatus – digst.dk
Er du ansvarlig for en hjemmeside eller app?
Hvis du er én af dem, der har ansvaret for en offentlig hjemmeside eller mobilapplikation, kan det være overvældende, når man opdager, at hjemmesiden eller mobilapplikationen, man er ansvarlig for, er omfattet af nogle europæiske krav, man ikke aner noget om.
Webtilgængelighed er en kompleks og teknisk opgave og skal tænkes ind, hver gang du opdaterer og ændrer indhold og design på din hjemmeside og mobilapplikation.
Hvis du lige har opdaget, at din hjemmeside eller mobilapplikation skal leve op til loven om webtilgængelighed, og at der ikke er udarbejdet en tilgængelighedsanalyse af de 50 succeskriterier på niveau A og AA i den internationale standard WCAG 2.1, samt en lovpligtig tilgængelighedserklæring, som skal indsendes til Digitaliseringssyrelsen, så tag endelig fat i os og hør nærmere.