SpørgOmFamilieliv.dk, en hjemmeside hvor forældre kan købe sig til online rådgivning til at tackle hverdagen, blev lanceret her i januar.

Hjemmesiden bruger en skræddersyet I&D CMS løsning hvor rådgiverne har kontrol over både blogs, tidsbestilling og selvfølgelig chatten fra ét kontrolpanel.

SpørgOmFamilieliv.dk er startet af kandidat i pædagogisk psykologi, Pernille Harreschou, socialpædagog Pia Holbæk Pedersen og kostvejleder Tia Naundrup Laustsen. Tilsammen udgør de en stærk treenighed af kompetencer, der kan gøre livet lettere for forældre, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

På hjemmesiden kan man bestille rådgivning, der foregår online via en chat. Denne chat er special-programmeret til formålet og indeholder flere skræddersyede funktioner.

Hver rådgivnings-bestilling er tilknyttet en enkelt rådgiver, og denne rådgiver sætter selv sine ledige tider i administrationen. Personen, der har bestilt rådgivningen, får tilsendt en unik kode, der bruges til at logge på chatten.

Efter rådgivningen er afsluttet, kan rådgiveren gå tilbage og læse chat-loggen i administrationen. Men det er kun den rådgiver, der havde samtalen, der kan det -- og kun hvis personen har givet sit samtykke på forhånd om, at samtalen måtte logges. Dette er fordi personsikkerhed og privatliv har den største prioritet hos SpørgOmFamilieliv.dk. Folk skal kunne være anonyme, både når de bestiller betalt rådgivning og når de får gratis rådgivning.

Endvidere kan rådgiverne aktivere "gratis rådgivning", så man kan komme ind og få kortvarig rådgivning uden at betale. Rådgiverne styrer selv hvornår og hvem, der vil modtage gratis rådgivning.

Chatten kan selvfølgelig bruges både på computer og på mobil.

Allerede nu har det nystartede foretagende været nævnt i Hillerød Lokalavis og Frederiksborg Amts Avis. Vi er glade for, vi kunne hjælpe denne unikke portal med at komme i luften.

Indlæser kommentarer...