Landing pages er et undervurderet salgsværktøj

Udgivet d. 19. oktober 2015

Det er vist ingen hemmelighed længere, at det er svært at fastholde folks opmærksomhed på nettet. Selv om vi bruger nettet mere og mere til at finde gode tilbud og købe ind online, så skal der meget til at få et nyt budskab klart og tydeligt igennem.

Virksomheders hjemmesider eksisterer for at give folk et overblik over hvad virksomheden har at tilbyde. Men det er en evig balancegang at gøre op med hvor meget indhold, man vil have på sin hjemmeside.

Det er faktisk en større videnskab at skrive overskuelig tekst til hjemmesider, lave intuitive menustrukturer, og analysere hjemmesidestatistik med hvor mange frafaldsprocenter, en given underside har.

Gør budskabet overskueligt og enkelt

En “landing page” er i virkeligheden det modsatte af en virksomheds hjemmeside. Det er en enkel, overskuelig side med meget lidt tekst og én klar opfordring til hvad der forventes af den besøgende.

En landing page har typisk til formål at gøre opmærksom på én enkelt ting. Om det er et produkt, en service, et arrangement, eller noget helt fjerde. Én ting og kun én ting.

Et sted på siden vil der være en meget iøjenfaldende CTA (Call To Action): En opfordring om hvad vi gerne vil have, den besøgende skal gøre med siden. Her kan man groft set dele landing pages op i to kategorier: en “click-through” landing page, eller en informationsindsamlende landing page.

To typer landing pages

En “click-through” landing page fungerer som en appetitvækker på noget, der findes meget mere information om andetsteds (sandsynligvis inde på virksomhedens “rigtige” hjemmeside).

En informationsindsamlende landing page handler om, som navnet antyder, at indsamle information fra den besøgende – typisk kontaktinformation, som virksomheden kan bruge til at kontakte vedkommende senere. Det kan også være en tilmelding til et nyhedsbrev, tilmelding til et arrangement, eller lignende.

Formålet med en landing page, uanset type, er at der ikke skal være noget distraherende omkring det budskab, virksomheden gerne vil have, at den besøgende fokuserer på. Det kan godt være, at virksomheden har et sortiment, der tilbyder alt i øst og vest – men lige her og nu vil vi gerne have, at der bliver fokuseret på denne ene ting – dette aktuelle tilbud eller denne interessante nyhed.

Og hvorfor det?

De fleste bruger en søgemaskine som Google når de skal finde noget på nettet. Ofte leder folk efter specifikke tjenester eller ydelser ved at søge på “keywords” – f.eks. “enkel hjemmeside”, “social medie rådgivning”, “billige sko”, osv.

Når en hjemmeside så dukker op, så går det analytiske apparat i gang, rent underbevidst. Er det en webshop? Kan jeg købe direkte herfra? Hvor er handelsbetingelserne? Har jeg returret? Hvor sender de fra? Og så videre.

I virkeligheden forudsætter de fleste hjemmesider, at de besøgende allerede har sat sig ind i hvad virksomheden laver og at de selv kan finde rundt. Men nogle gange er det ikke så ligetil.

Og som vi før var inde på, så er der meget lav opmærksomhedstærskel på nettet. Hvis en besøgende ikke finder hvad de søgte efter, så er de ikke tilbøjelige til at kigge rundt på resten af hjemmesiden. De er mere tilbøjelige til at gå tilbage til deres søgeresultat og finde noget andet, der er mere overskueligt!

Derfor er landing pages en god måde at få et klart og overskueligt budskab igennem.

Det er selvfølgelig ikke nok bare at have en landing page. Folk skal også vide, at den er der. Og den skal være optimeret til både søgemaskiner (så den har størst mulighed for at dukke op) og sociale medier (så den er let at dele videre). Og så skal den også være klar og koncis i teksten.

Alt det kan vi hjælpe med. Se vores nye landing page om landing pages og udfyld kontaktinformationen i bunden af siden, så hører du fra os!

0 0 stemmer
Bedømmelse
Følg
Besked om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Vis alle kommentarer

Skriv til os

Kontakt (CTA)

Send en uforpligtende besked og lad os sammen finde ud af hvad vi kan hjælpe dig med.

Jeg sidder også klar ved telefonen på 43 71 25 25.

Vi sender også et nyhedsbrev

Få vores blogindlæg sendt direkte til din indbakke. Så går du ikke glip af gode råd og seneste nyt om hvad vi går og laver. Du vil modtage en samlet mail per måned og vi lover at vi ikke sender dig spam. 🤞