Hvor lang tid tager det at få lavet en hjemmeside?
Udgivet d. 29. oktober 2021
Det tager typisk 2 til 8 uger fra start til slut at få lavet en hjemmeside, men det kan variere meget alt efter projektets størrelse og ambitionsniveau.
Her er nogle faktorer der kan få indflydelse på hvor lang tid det kan tage:
- Afholdelse af et indledende møde og accept af tilbuddet kan variere meget fra kunde til kunde.
- Research og designforslag til en ny hjemmeside tager typisk 1 uge.
- Efterfølgende korrektur og ændringer af designforslag kan variere fra kunde til kunde.
- Opsætning af værktøjer og programmering af design tager typisk 1 uge.
- Indsættelse af indhold afhænger meget af om der skal tages nye fotos eller skrives nye tekster.
- Test og klargøring til lancering tager ca. 1 uge.
Skal der laves andet materiale, som f.eks. en tryksag eller nye profiler på sociale medier, så kan det godt tage længere tid, men dette kan gøres enten sideløbende eller efter at hjemmesiden er lanceret.
Efter at din hjemmeside er lanceret, hjælper vi gerne med at markedsføre den. Det er vigtigt at din hjemmeside bliver fundet på søgemaskinerne, så der kan komme flere besøgende. Vi følger også op på din hjemmeside de følgende måneder og kommer med feedback og kommentarer, skulle der være noget som kan forbedres.
Kan det virkelig gøres på 2 uger?
Vi møder engang imellem en kunde, som har afsat tid til dedikeret at arbejde med det nye projekt, så svaret er ja. Med en hurtig respons og et flydende samarbejde, kan vi sammen arbejde igennem de ovenstående faser for at få lavet en ny hjemmeside på bare 2 uger med test og udgivelse efterfølgende.
Som eksempel blev vi kontaktet af Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, om at han havde brug for en hjemmesideprofil til kommunalvalget 2021. Efter en indledende samtale blev vi hurtigt enige om rammerne for hjemmesiden og i samme uge sendte vi designforslag til godkendelse. Dette blev hurtigt godkendt og vi leverede den færdige hjemmeside ugen efter.
Skal vi lave din nye hjemmeside?
Går du rundt med et ønske om en ny hjemmeside til din virksomhed?
Vi står klar til at hjælpe og give dig professionel rådgivning om din nye hjemmeside. Du er mere end velkommen til at kontakte os på mail iogd@iogd.dk eller på tlf. 43 71 25 25.
Lad os tage en uforpligtende snak om dine ønsker.