Hvad er Google Analytics og hvilke fordele er der ved værktøjet?
Udgivet d. 16. april 2021
Hos I&D Design og Web deler vi ud af vores viden, og derfor vil vi i dette blogindlæg give dig et indblik i hvad Google Analytics er, og hvorfor det er fordelagtigt for din virksomhed.
Google Analytics er et af de mest praktiske værktøjer, når det kommer til analyse og tracking af data, og så er det endda helt gratis!
For at forbedre og optimere ens hjemmeside og opnå resultater er det enormt vigtigt at have noget data at gå ud fra. Målet for alle hjemmesider er at få den besøgende til at foretage en handling. Ved at bruge Google Analytics kan du få svar på en forskellige ting, som kan hjælpe dig med at optimere den proces som de besøgende går igennem, når de besøger din hjemmeside.
Med Google Analytics kan du få svar på:
- Hvor dine besøgende kommer fra (er de kommet ind på hjemmesiden gennem et organisk søgeresultat (SEO), har de klikket på en betalt annonce på Google (Ads) eller har de fx klikket sig ind på siden fra et nyhedsbrev)
- Hvilken målgruppe, der klikker på din side (alder, køn samt geografi)
- Hvad de søgte på for at finde din hjemmeside
- Hvordan dine besøgende bevæger sig rundt
- Hvilke enheder bruger de? (Mobil, tablet, desktop)
- Hvor lang tid de er på siden
- Om de er tilbagevendende besøgende
- Og meget mere…
Bliv klogere på, hvem dine kunder er
Med Google Analytics kan man opsætte rapporter med information om alder, køn og geografi. Det betyder bl.a., at man får viden om, hvilket land eller hvilken by brugerne tilgår hjemmesiden fra. Med demografisk information kan man målrette budskaber og indhold på hjemmesiden, så det tilpasses den primære målgruppe. Sammen med disse informationer kan man også få et overblik over, hvor mange nye besøgende hjemmesiden har og hvor mange, der kommer tilbage.
Adfærd
Google Analytics giver et også et indblik i, hvilke sider på hjemmesiden, der performer og hvilke, der ikke performer. Med Google Analytics får du mulighed for at spore dine brugeres færden rundt på din hjemmeside, så du kan optimere de sider, der performer dårligt. Måske lander brugerne på en anden side, end hvad der er mest hensigtsmæssigt? Man har også mulighed for at se page speed, og hvilke termer brugeren søger efter internt på hjemmesiden, hvis der er implementeret en søgefunktion.
Hvorfor bruge Google Analytics?
- Man vil få indsigt i hvilken værdi og omsætning ens hjemmeside skaber
- Ved at kende adfærden på hjemmesiden kan man optimere sit indhold og sine resultater
- Google Analytics kan kobles med Google Ads for at opnå bedre resultater af sin Google annoncering
- Det er muligt at lave integrationer til andre programmer, f.eks. ordresystemer
- Google Analytics er gratis at installere og bruge
Ønsker du at høre mere, så tag fat i os. Vores marketingmedarbejder står klar til at hjælpe dig med at komme i gang med Google Analytics.