En designguide sikrer den røde tråd i virksomhedens visuelle identitet

Udgivet d. 10. marts 2016

Hvis en virksomhed skal fremstå professionel, så er det vigtigt at have et ensartet udtryk – også på tværs af medier.

En virksomhed skal have en unik grafisk profil, der afspejler dens DNA. Denne profil beskrives i en designguide, der hjælper med at holde styr på regler omkring logo, typografi, layout, grafiske elementer og farver.

Hvad gør et godt design egentlig? Det har faktisk et psykologisk formål.

Når et design er “i orden” – dvs. i harmoni – skaber det ro og troværdighed hos modtageren. Et veltilrettelagt design i harmoni er simpelthen med til at fortælle kunden, at i denne virksomhed er der styr på sagerne.

Grafisk arbejde

Typiske elementer i en designguide er:

  • Logo: Placering, udformning, hvor det må/ikke må sidde ift. sidekant, på web, i signaturer, etc.
  • Farver: Virksomhedens farveskala. Typisk udvælger man 3-4 farver, som er gennemgående i virksomhedens udtryk. Disse bruges til infografik, tekstkasser, grafer, etc.
  • Typografi: Virksomhedens skrifttyper. Typisk har en virksomhed en “hoved-skrifttype,” som er gennemgående i al deres skriftlige materiale – også på web. Man udvælger også en “overskrifts-skrifttype,” som kan bruges når noget tekst skal slås stort op. Reglerne beskriver hvor stor punktstørrelsen på skriften må være, linjeafstand, indrykning fra sidekant, m.m.
  • Grafiske elementer: Grafiske elementer forstås som de unikke elementer, der gør den grafiske profil særlig. Det kan være alt fra runde hjørner til placeringen af et nedtonet “femte element”.
  • Layout: Der indgår også specifikke layout-regler mht. forskellige medier. Hvor stor er teksten på hjemmesiden ift. på brevpapiret? Hvordan opstilles tabeller? Osv.

Fælles for alle designguides er, at de opstiller klare regler for hvordan virksomhedens visuelle elementer anvendes. I dag har virksomheder skabeloner, hvor mange af disse regler er foruddefinerede. 

Men hvis der skal sendes en opgave ud af huset til en ekstern samarbejdspartner, så er det vigtigt, at disse samarbejdspartnere kender virksomhedens designregler. 

I gamle dage var en designguide et trykt opslagsværk, der blev hevet ned fra hylden når en medarbejder skulle genopfriske virksomhedens designregler.

I dag er designguides flyttet på nettet, typisk på virksomhedens intranet, hvor det er blevet meget lettere at finde frem til præcis det, man har brug for.

En anden fordel ved elektroniske designguides er, at du har elementerne tilgængelige direkte fra designguiden. Skal du bruge virksomhedens logo i et bestemt grafikformat? Så kan du downloade det med det samme. Skal du bruge de præcise RGB-værdier for et designelement? Så kan du copy-paste det fra designguiden i stedet for at indtaste dem manuelt.

En designguide er kort sagt en praktisk værktøjskasse fyldt med designelementer, som sikrer den røde tråd i virksomhedens gennemgående profil.

0 0 stemmer
Bedømmelse
Følg
Besked om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Vis alle kommentarer

Helle er klar til at hjælpe

Kontakt (CTA)

Send en uforpligtende besked og lad os sammen finde ud af hvad vi kan hjælpe dig med.

Jeg sidder også klar ved telefonen på 43 71 25 25.

Helle Hviid
Kundechef hos I&D

Vi sender også et nyhedsbrev

Få vores blogindlæg sendt direkte til din indbakke. Så går du ikke glip af gode råd og seneste nyt om hvad vi går og laver. Du vil modtage en samlet mail per måned og vi lover at vi ikke sender dig spam. 🤞