Der er ca. 100 dage til Business Basar 2019 på Quality Hotel Høje Taastrup

Allerede nu har 29 bestilt standplads. Skal du have en af de sidste 10-11 pladser, så gå ind og book her. En standplads koster 1.350 kr. (ex moms) for medlemmer af de arrangerende erhvervsforeninger og 1.650 kr. for ikke-medlemmer.
Nogle af udstillerne har været med alle tre gange siden den første Business Basar i 2017. Andre er med for første gang. Og nogle vender tilbage efter at have sprunget over i 2018.
Se mere om de 29, som nu har bestilt stand - og se video med SportDirect Taastrup, som er med for tredje gang.



Programmet er på plads. Anne-Mette Felby, erhvervsservicechef i Høje-Taastrup Kommune, holder åbningstalen.
Derefter indtager Jens Broholt fra Leaderspeak scenen med et inspirerende indlæg om, hvordan man som leder får det bedste ud af de unge medarbejdere fra generation Y (millennials), som måske ikke er de nemmeste at lede.
Jens overlader scenen til Michael Giroux-Drejer fra DISCnordic, som vil give eksempler på, hvordan du bruger værktøjet DiSC i din kommunikation med kunder og medarbejdere, bl.a. ved at kunne aflæse kropssprog og andre signaler. Det kan du bruge til at sikre, at du er ovenpå i situationen.
Både Leaderspeak og DISCnordic har stande på Business Basar, så du efterfølgende kan gå gå i dialog med de to indledere.

Jens Broholt (tv) og Patrick Sackner Christensen afstemmer de to indlæg fra henholdsvis Leaderspeak og DISCnordic på Business Basar 2019. 

Hvem modtager den første Erhvervspris Høje-Taastrup? Business Basar 2019 bliver første gang, at Høje-Taastrup Erhvervsforum og Taastrup Erhvervsforening uddeler deres fælles Erhvervspris Høje-Taastrup. Modtageren skal være en lokal virksomhed, som i særlig grad har gjort sig bemærket og fortjener et skulderklap.
Se mere om prisen, og hvordan du kan indstille en kandidat.

Business Basar 2019
Torsdag den 26. september
klokken 13.00 - 16.30
Quality Hotel Høje Taastrup

Indlæser kommentarer...