Pakkeforsendelse kan blive til stor gavn for danske webshops

Danske webbutikker kan komme kritikken om dyr fragt til livs. Dansk Supermarked indfører en ny leveringsmetode, der simpelthen hedder "Send & Hent". Med den kan du aflevere en pakke i en pakkeboks, som så vil blive transporteret til en anden pakkeboks i landet udenom det danske postvæsen.

Men den er ikke uden sine problemer. Som en kommentar på FDIHs hjemmeside nævner, så er det ind til videre kun en løsning, der egner sig til forsendelse af små pakker.

Forhåbentlig kan der komme en fornuftig løsning ud af hvad der i øjeblikket lyder som en god idé.

Pakker

Facebook statistik er nu mere præcis

En god nyhed til dem med Facebook-sider: Når I kigger i jeres statistik fremover, vil "reach" være et mere præcist tal. ("Reach" er hvor mange, der potentielt har set dit opslag.)

Den korte forklaring er, at tidligere har Facebook bare talt "reach" som "dit opslag blev sendt ud til x antal mennesker (uanset om det blev set eller ej)".

Den nye måde at beregne reach på er mere præcis. Nu tæller det kun som et reach, hvis opslaget er nået ud til x antal mennesker og er blevet vist på deres skærm.

Det vil sige, at i fremtiden er ens reach-tal mere afspejlende af hvor mange, der rent faktisk har set ens opslag, i stedet for blot hvor mange, det potentielt er nået ud til.

Der er en mere detaljeret forklaring ovre på Facebooks egen blog.

Det behøver ikke altid være så seriøst

Aalborg Universitetshospital prøver at tage brodden af den tunge seriøsitet omkring hospitaler. De vil i hvert fald gerne vise, at de har overskud og at der er en vis portion glæde forbundet med deres ellers så seriøse arbejde.

Det har deres medarbejder Rasmus Hougaard skrevet lidt om på sin blog.

Selv om eksemplerne er af lidt ældre dato, så er det stadig god inspiration til hvordan man kan vise menneskelighed og humor på en ellers "tør" arbejdsplads.

Indlæser kommentarer...