Online-markedsføring er en svær størrelse. Google AdWords er en videnskab i sig selv, og Facebook-annoncering er for mange en svær størrelse.

For brugere kan Facebook-annoncer til tider være en uvelkommen afbrydelse i deres sociale strøm. For virksomheder kan det være svært at vide hvor mange penge, man skal bruge, og spørgsmålet er ofte "hvorfor skal jeg bruge penge?".

Det er sandt, at Facebooks bagvedliggende algoritme prioriterer købt indhold frem for "organisk" indhold (dvs. ikke-betalt indhold). Det giver mening fra Facebooks forretningsmæssige side, for de skal jo tjene penge på en eller anden måde.

Så du har større chancer for at nå ud til dit publikum ved at betale for dit opslag.

Men hvilket publikum når du ud til? Overraskende nok taler vi ikke om at få nye kunder. Vi taler om at sørge for, at det publikum, du allerede har, får dit indhold at se.

Kom foran i køen med Facebook-annoncer.

Kom foran i køen med Facebook-annoncer.

Forklaringen er, at Facebook sorterer din tidslinjes indhold efter det, den mener, du er mest interesseret i. Interesse måles efter hvor meget, du interagerer: hvis du "liker", kommenterer eller videredeler en bestemt persons eller sides indhold, så tæller det som interesse. Den sorterer også nogenlunde efter hvad det nyeste indhold var.

Men der er også en anden faktor, der er vigtig at tage i betragtning: Tidspunkt. Ganske simpelt: dem, du vil nå ud til, er ikke alle sammen på Facebook på samme tid.

Et sponsoreret indlæg tjener derfor to funktioner:

  1. Det sørger for det første for, at folk, der ikke liker, kommenterer eller deler dit indhold, stadig ser dit indhold.
  2. For det andet sørger det for, at de ser det, uanset hvilken tid på døgnet, de er logget på.

Myten, der skal knuses her, er altså, at du når ud til et større publikum med Facebook-annoncer. Det gør du til en vis grad, men ikke i det omfang, man skulle tro.

Næ, pointen med Facebook-annoncer er altså at sørge for at nå ud til det publikum, man allerede har - og sørge for, at det ikke bliver gemt væk i deres travle tidslinje-strøm.

Hvis du er til gode råd på engelsk, så har den amerikanske Facebook-ekspert Jon Loomer skrevet en god artikel om "de 5 myter omkring Facebook-annoncering".

Hvis du vil have råd til hvordan lige præcis din virksomhed kan bruge Facebook-annoncering effektivt, så tag gerne kontakt til os. Vores social-medie-ekspert kan hjælpe dig med både teknikken og hvilket indhold, du bør promovere.

Indlæser kommentarer...