Normalt når vi laver en hjemmeside, foruddefinerer vi så meget som muligt: overskrifter, tekstfarver, placering af layoutelementer, osv. - alt sidder på plads når siden overdrages.

De fleste gider nemlig ikke sidde og bakse med den slags. De vil bare gerne have noget, der virker, og det leverer vi. Men andre vil have lidt mere frihed til selv at bestemme.

Karin Castens fra Castens.com ved præcis hvordan hun vil have, at tingene ser ud. Castens er en juvelbutik, der specialiserer sig i unikke smykker lavet efter kundernes specifikationer.

Castens er kvalitetsbevidst, og det skinner igennem i alt hvad hun laver. Derfor skal hendes hjemmeside også være et sted, hvor der er kælet for detaljerne.

Karin Castens

Hun har nemlig også en baggrund inden for kommunikation og design selv, og hun ved godt hvor skabet skal stå.

Derfor har vi udviklet en speciel version af vores I&D CMS til hende, der giver frihed til at rykke rundt på elementerne som hun har lyst til.

Hjemmesiden har en speciel "front-end editor," hvor redigeringen foregår på selve siden. Det betyder, at Castens kan indsætte indholdselementer fra en værktøjskasse og øjeblikkeligt se, hvordan det kommer til at se ud ude på hjemmesiden.

Det kræver lidt mere arbejde end blot at skrive tekst ind i et tekstfelt, men udbyttet er en dynamisk hjemmeside, hvor Castens selv er dirigent over indholdets placering.

Hjemmesiden er desuden også udstyret med et sprogmodul, hvor Castens kan oversætte hvert element på hjemmesiden til engelsk.Castens redigering

Castens.com er et eksempel på en helt igennem skræddersyet hjemmesideløsning. Den er unik på alle leder og kanter, både udadtil og inde bagved.

Kundeudtalelse fra Karin Castens

I efteråret byggede I&D en hjemmeside til min juvelbutik Castens.com. Hjemmesiden er et altafgørende redskab -  i første omgang til at gøre mine kunder opmærksom på min eksistens og i anden omgang at formidle stilen og kvaliteten af de smykker jeg skaber. Her skal der være et æstetisk sammenhængende univers såvel som logiske og brugervenlige funktioner, der gør det nemt og indbydende for kunden at ”færdes” på hjemmesiden og dernæst opsøge os for at købe et smykke.

Det har betydet, at jeg har brugt meget lang tid på at gennemtænke, hvordan de enkelte sider skulle opbygges og hvordan de indbyrdes skulle fungere. På trods af, at jeg har en vis erfaring, var det alligevel en meget stor opgave, som jeg ikke ville have kunnet løse uden de meget kompetente input jeg fik fra I&D undervejs i den proces. Samarbejdet har i det hele taget været yderst behageligt og konstruktivt og resultatet er blevet endnu bedre end jeg havde turdet håbe på.

Jeg elsker den frihed jeg har til at sætte siderne op nøjagtigt som jeg ønsker det, hvilket kan variere en del afhængigt af, hvad det er, jeg gerne vil fortælle – om det er beskrivelsen af tilblivelsen af en ny kollektion, praktisk information om diamanter eller fx en julekampagne med tilhørende konkurrence.

I&D har hele vejen igennem været lydhøre og ikke på noget tidspunkt sat hælene i med et ”det kan ikke lade sig gøre”. Tvært imod har de synes nysgerrige på, hvad den skøre kunde NU havde fundet på og altid fundet løsninger for, hvordan det kunne lade sig gøre. Den store fleksibilitet og evne til at løse samtlige af de udfordringer jeg præsenterede dem for har virkelig imponeret mig dybt. 

Derfor kan jeg nu glæde mig hver gang jeg skal ind på hjemmesiden og uploade et nyt smykke, skrive en ny blogartikel, eller bygge en ny informativ side, for brugergrænsefladen er overskuelig og intuitiv og gør det nemt at bygge nøjagtigt hvad jeg vil have.

Mvh
Karin Castens

Har din virksomhed også brug for en hjemmeside?

Hvis du vil have en fuldstændig skræddersyet løsning som Castens, så kan du læse mere om vores digitale løsninger eller kontakte os.

Indlæser kommentarer...