Så blev det tid til endnu en tur forbi IværksætterIshøj. Ligesom ved sidste rådgivercafe blev jeg inviteret til at være med på rådgiverholdet i torsdags og det var igen virkelig interessant at høre om nye iværksætters idéer og spørgsmål til deres projekter og virksomheder. Det er sommer og derfor kommer der ikke så mange forbi rådgivercafeen, men det betyder jo blot at der er mere tid til de enkelte deltagere. Samtalerne varede nemlig fra 20 til 30 minutter og der blev snakket om alle de muligheder og spørgsmål som deltagerne havde på listen.

På caféen var der igen mulighed for at snakke med en revisor, advokat, og selvfølgelig web og e-handel.

    

Går du med en drøm om at blive selvstændig, men har brug for at få nogle råd inden du tager "springet" så kan du hos IværksætterIshøj få gratis rådgivning, som tilbydes til alle virksomheder og iværksættere i Ishøj. Herunder ser du nogle af de populære spørgsmål der blev stillet i denne omgang.

  • Hvordan får jeg sat skub i salget?
  • Hvad gør jeg på de sociale medier og har de nogen betydning for min markedsføring?
  • Hvad er forskellen mellem en Facebook-gruppe og en Facebook-side?
  • Hvordan bliver jeg fundet på Google?
  • Skal jeg gå efter en lokal målgruppe og hvordan får jeg fat i dem?
  • Har jeg brug for en hjemmeside?
  • Hvordan finder jeg den rigtige leverandør til min hjemmeside?

Hvis du står og har lignende spørgsmål er du altid velkommen til at tage kontakt til os via formularen forneden.
Du kan også følge med på Iværksætterishøj's Facebookside hvor der ofte bliver fortalt succeshistorier samt information om gratis kurser.

Måske ser vi dig ved næste rådgivercafe?

Indlæser kommentarer...