Kliim Coiffures hjemmeside udviklede vi tilbage i 2012, som en af de første hjemmesider, der brugte vores eget I&D CMS.

Siden hjemmesiden blev lanceret er der sket meget inden for udviklingen på web. Over 50% søger deres information på mobilen, så nu er det vigtigere end nogensinde at have en mobil-tilpasset hjemmeside. Særskilte mobilsider er yt - nu er responsive design vejen frem.

Derfor bad Kliim os om at gøre deres side responsive og dermed imødekomme deres kunders søgevaner.

Opgaven her bestod i at tage de eksisterende elementer fra det originale design, som Kliim gerne ville beholde, og finde ud af hvordan elementerne kunne tilpasse sig skærmstørrelsen, når denne kom ned i telefonstørrelse.

Kliims forside på web

Den brede menu blev kollapset op i den efterhånden klassiske "folde-ud-menu". Tekststørrelsen blev tilpasset mobilstørrelsen. Baggrundsbilledet blev desuden fjernet, da mobil-designet fyldte hele skærmens bredde - hvilket sparer på datamængden, der skal downloades.

Sidst men ikke mindst blev hjemmesidens prisliste tilpasset. Prislisten står i en tabel, som normalt ikke er mobilvenlige. Vi gjorde sådan, at tabelceller, der står ved siden af hinanden på web, nu knækker ned på næste linje på mobilen.

Kliim på mobilen

Hjemmesiden er nu fuldt ud mobiloptimeret. Ingen funktioner er fjernet, og hjemmesiden er fremtidssikret hvis Kliim Coiffure skulle finde på at tilføje nye undersider eller elementer.

Du kan selv se resultatet ved at besøge kliim.dk på din telefon.

Hvis du har en hjemmeside, du gerne vil have gjort mobilvenlig, så tag kontakt til os. Du kan sagtens beholde dit nuværende design. Vi sørger bare for, at det passer på de små skærme, så folk kan besøge din hjemmeside uanset hvor de er.

Indlæser kommentarer...