Du kender det nok selv: Man møder på arbejde mandag morgen, tænder for computeren, og får sig en kop kaffe mens mailprogrammet henter weekendens mails. Når man får sat sig ned, skal man så til at sortere alle de uønskede mails fra.

Hvor kommer de fra? Endnu vigtigere, hvordan slipper man for dem? Det giver vi et par bud på her.

Spam mails, som de hedder, er typisk reklamer for lyssky foretagender: Ufungerende investeringsrobotter, falske datingsider, lumske casinoer. Nogle vil endda have dig til at downloade en PDF eller et program, som er inficeret med virus.

Disse mails er svære at spore, for de udsendes ikke af enkeltpersoner eller virksomheder. De udsendes af computere og hjemmesider, der er blevet hacked.

Du kan altså ikke stoppe spam fra at blive sendt til dig. Men du kan gøre dit bedste for at blokere for det, så det ikke slipper igennem.

Brug Gmail - også med din firmakonto

Alle kender efterhånden Gmail, og Googles anti-spam filter er et af de mest avancerede på planeten.

Det lette svar er selvfølgelig, "Bare brug Gmail." Så er du sikker på, at Googles anti-spam filter gør hvad den kan for at holde det værste kravl ude.

Men det ser ikke så professionelt ud at dit firma har en "@gmail.com" konto. Det ser meget smartere ud hvis man emailer fra "troels@iogd.dk" end "troels@gmail.com".

Heldigvis virker Gmail ikke kun for Gmail-konti. Du kan også bede Gmail om at tjekke din firmakonto. Det kan oprettes under "Indstillinger" i Gmail:

Her installerer du din egen mailkonto i Gmail

Herfra angiver du server-indstillinger, som angivet i din mailopsætning. Det er individuelt afhængigt af hvem der leverer din mail, så vi kan ikke give en præcis vejledning til hvordan du gør. Men Gmail er ret pædagogisk til at vejlede dig.

Det gode ved at gøre dette er, at du fremover bruger Gmail til at tjekke - og sende - mail fra din firmakonto. Det vil sige, at du også nyder Gmails anti-spam-beskyttelse.

Gør dit mail-program sikrere

Det kan selvfølgelig være, at du ikke har lyst til at bruge Gmail. Det virker jo kun i din web-browser, og nogle er vant til at have et mailprogram (f.eks. Outlook, Windows Live Mail, Thunderbird, etc.) kørende i baggrunden, selv når de ikke har deres browser åben.

Desværre er disse programmers anti-spam filtre ikke særlig gode. Vi bruger selv Windows Live Mail (Windows) og Entourage (Mac) her hos Identitet & Design, og vi modtager dagligt flere hundrede spam mails.

Eller, rettere, det gjorde vi - ind til vi opdagede Spamihilator.

Det er et sært navn til et ellers yderst nyttigt program, der kører sideløbende med dit mail-program. Når det er opsat korrekt, så sidder Spamihilator faktisk og henter din mail for dig. Den sorterer spam mails fra og sender de rigtige mails videre til dit mail-program.

Spamihilator er selvlærende; dvs. man skal starte med at lære den at kende forskel på spam-mails og rigtige mails. Men når den først har lært det, bliver den automatisk bedre og bedre til at sortere ukrudtet fra.

Det bedste er, at Spamihilator er open source og dermed 100% gratis, også for virksomheder. Det kan hentes kvit og frit fra Spamihilators hjemmeside.

Skal du have hjælp til din mail?

Email er ikke altid let at have med at gøre, specielt ikke når det kommer til opsætning. Da hvert mailprogram er forskelligt, er det svært at skrive en let og forståelig guide til hvordan man gør i en kort blog som denne.

Men vi kommer dig gerne til undsætning hvis du vil undgå spam i din inbox. Kontakt os via formularen nederst på siden, så giver vi en pris på hvordan vi kan guide dig frem til et spam-frit liv.

Indlæser kommentarer...