"At have en Facebook-side eller en Twitter-profil er som at have en telefon eller en printer. De er værktøjer, der skal tjene et formål."

Brian Solis, analytiker hos Altimeter Group (et amerikansk konsulentfirma), maner til fornuft hos de virksomheder, der er hoppet på “social-medie-bølgen” uden at have overvejet, hvad de egentlig vil have ud af dem.

Han har opstillet syv succesfaktorer, der har til formål at undgå, at virksomheder famler i blinde på de sociale medier.

  1. Definér et overordnet forretningsmål.
  2. Etablér en langsigtet vision.
  3. Sørg for, at I har ledelsens støtte. Ledelsen i virksomheden skal være ombord på social-medie-vognen.
  4. Definér et strategisk “roadmap” - hvor vil vi gerne hen, og hvordan kommer vi derhen?
  5. Etablér retningslinjer for brugen af sociale medier. Hvordan snakker vi? Og hvem holder øje med, at det bliver overholdt?
  6. Sørg for, at I har mandskabet, ressourcerne og det finansielle overskud til at holde dampen gående.
  7. Investér i teknologiske platforme, der udvikler sig. (Vores eget råd her er: giv jeres social-medie-medarbejdere smartphones! Det gør det ekstra let og overskueligt at holde arbejdet ved lige.)

Det burde efterhånden ikke være en hemmelighed, at sociale medier er mere end blot til tant og fjas. Hvis virksomheder bruger dem rigtigt — ved netop at skabe troværdighed og gennemskuelighed, og ikke bare til salgssnak — så kan de have en målbar effekt på kundetilfredsheden, og dermed jeres salg.

Hvis I vil have det store overblik med en social-medie-strategi, så kontakt os. Vi kan hjælpe både med strategien, medievalget og med den tekniske forståelse.

Indlæser kommentarer...